Det har vi sendt ud nyeste øverst
Nye funktioner og forbedringer i Telenoa, skrevet så de giver mening uden en udvikler ved siden af.
- Nyt
Kundekort
Hver kunde får sit eget kort med hele historikken på tværs af mail, opkald og formularer – plus status og noter. Åbn det direkte fra en henvendelse.
- Forbedret
Tydeligere tekster overalt
Vi har gennemgået teksterne i hele appen og i de mails, Telenoa sender. Samme ord betyder nu det samme overalt, og knapperne siger, hvad de gør.
- Nyt
Automatiske opfølgninger
Har kunden ikke svaret efter et stykke tid, fx tre arbejdsdage, foreslår Telenoa en venlig påmindelse. For de kategorier, I vælger, kan den sendes af sig selv. Aldrig på klager, og aldrig når kunden har svaret.
- Nyt
Tilfredshedsmåling med ét klik
Når en sag er løst, kan kunden svare god, ok eller dårlig med ét klik. Slå det til under Indstillinger → Notifikationer.
- Nyt
Vigtigst først
Henvendelser med klager, hastende tone eller lang ventetid får mærket Vigtig, og listen kan sorteres, så de står øverst.
- Nyt
Skabeloner foreslået af Noa
Noa finder spørgsmål, der går igen i jeres løste sager, og foreslår en svarskabelon bygget på et rigtigt svar, I allerede har sendt. Gem eller afvis med ét klik.
- Nyt
Noa Voice: statistik over opkald
Se opkald pr. dag, travle tidspunkter, hvordan opkaldene endte, hvor mange minutter I har brugt, og hvor mange bookinger Noa har lavet.
- Nyt
Noa Voice: åbningstid og optagelse
I bestemmer selv, hvad Noa gør uden for åbningstid, og kan slå optagelse af opkald til. Er optagelse slået til, siger Noa det i hilsenen, og lyden slettes efter 30 dage.
Om Noa Voice - Nyt
Noa Voice: flere sprog, hast og travlhed
Efter aftale kan Noa også tale tysk, svensk og norsk. Vi kan også sætte hende op, så hun stiller om til en person med det samme (eller tager en besked mærket haster), når en kunde lyder tydeligt vred eller nævner noget akut som vandskade. Ringer mange på én gang, siger hun pænt, at der er travlt, og tager en besked.
- Nyt
Bordreservationer med easyTable
Restauranter kan forbinde easyTable, så Noa tager bordreservationer i telefonen. Knappen Test forbindelsen laver, bekræfter og sletter en testbooking i ét klik.
- Nyt
Hent alle jeres data
Administratorer kan hente alt, virksomheden har hos os – henvendelser, mails, noter, opkald, bookinger og indstillinger – som én zip-fil. Adgangskoder og nøgler kommer aldrig med.
- Nyt
Henvis en virksomhed
Hver virksomhed har nu sin egen henvisningskode. Bliver en virksomhed, I har henvist, betalende kunde, får I 3 måneder gratis. Koden finder I under Henvisning i appen.
- Forbedret
Fejlbeskeder, der hjælper
Går noget galt, får du nu en klar forklaring på dansk eller engelsk og én ting, du kan gøre. Serverfejl har en kort reference, som automatisk kommer med, når du skriver til os.
- Forbedret
Hurtigere Hjem og indbakke
Hjem henter nøgletallene langt hurtigere, og en henvendelse åbner med det samme, når du klikker på den i listen.
- Forbedret
Tilgængelighed
Bedre kontrast, tydeligt fokus og bedre støtte til skærmlæsere i de daglige skærme, efter WCAG 2.2 AA.
- Forbedret
Sikkerhedsgennemgang
En grundig gennemgang af adgang, login og indgående mails. Blandt andet kan kun administratorer ændre kategorier, kilder og widgets.
- Nyt
Noa Voice alene
Vil I kun have telefonen? Noa Voice kan nu købes for sig selv fra 695 kr./md. inkl. 300 minutter – uden en plan til indbakken. I kan altid lægge en plan til senere.
Om Noa Voice - Nyt
Ny betaling: Plan og forbrug
Plan og forbrug samler jeres plan, Noa Voice-minutter, credits og fakturaer ét sted. Køb ekstra credits i pakker, sæt selv et loft over forbruget, og betal med kort eller Link. Opsiger I, gemmes alle jeres data.
Se priser - Nyt
Send faktura
Send en faktura som PDF på mail direkte fra Plan og forbrug – fx til jeres bogholder – uden at logge ind andre steder.
- Nyt
Shopify, WooCommerce, e-conomic, Billy og Apacta
Noa kan slå ordrer op i Shopify og WooCommerce, kunder og fakturastatus i e-conomic og Billy – både i henvendelser, svarudkast og telefonen. Med Apacta kan I oprette en sag fra en henvendelse eller et opkald. Shopify-butikkens kontaktformular kommer ind med ét klik.
Se alle forbindelser - Nyt
Slack og Teams
Få en kort besked i en kanal, når der kommer en ny henvendelse, et opkald eller en booking.
- Nyt
Kalender: booking og ledige tider
Forbind Google eller Outlook. Noa booker i telefonen efter jeres regler, og beder en kunde om et møde på mail, foreslår svarudkastet 2–3 rigtige ledige tider.
- Nyt
SMS efter opkald
Beder den, der ringer, om det, kan Noa sende en bekræftelse eller en af jeres faste tekster – fx adresse eller bookinglink – på SMS.
- Nyt
Noa i dag
På dage med opkald får administratorerne en kort mail kl. 17: hvad Noa klarede, hvem der skal ringes tilbage, og hvad hun manglede viden om.
- Nyt
Tilføj kilde pr. platform
Vælg WordPress, Wix, Squarespace, Webflow, Shopify, Framer, HTML eller API og få en vejledning til netop jeres side, kode med nøglen klar og en knap til at teste forbindelsen.
- Nyt
Log ind med Microsoft
Log ind med en Microsoft-konto, både arbejds- og private konti. Gmail forbindes nu med en app-adgangskode.
- Nyt
Slettefrist
Vælg selv, hvor længe afsluttede sager gemmes, før de slettes automatisk. Fristen regnes fra sidste aktivitet, og stjernemarkerede sager røres aldrig.
- Nyt
Driftsstatus
Se om alt kører på status.telenoa.com.
Åbn status - Forbedret
Færre forstyrrelser fra spam
Push, mails og beskeder i Slack og Teams om nye henvendelser sendes først, når Noa har afgjort, at det ikke er spam.
- Nyt
Noa stiller om som en receptionist
Skal kunden tale med en af jer, holder Noa kunden, ringer op, fortæller kort hvem det er, og kobler jer sammen.
Om Noa Voice - Nyt
Vælg Noas stemme
Hør lydprøver og vælg den stemme, Noa skal bruge på jeres linje.
- Nyt
Kvittering til kunden
Kunder, der skriver via jeres formular, kan få en kvittering med link til sagens status. Slå det til under Indstillinger → Notifikationer.
- Forbedret
Videnbasen forstår betydning
Noa finder nu det rigtige afsnit i jeres viden, også når kunden bruger andre ord end jer.
- Nyt
Nyt hjælpecenter
Hjælpecentret er skrevet forfra ud fra appen, med skærmbilleder, på dansk og engelsk.
Åbn hjælpecentret
- Forbedret
Nyt udseende
Hjem, Henvendelser, Mail, Chat og profilen er tegnet om i et roligere, gråt design med mørk og lys tilstand.
- Forbedret
Søgning, der søger
⌘K finder nu sager og sider. Vil du spørge Noa, vælger du det selv.
- Nyt
Noa læser jeres hjemmeside
Noa kan hente jeres hjemmeside og foreslå viden til videnbasen, så I ikke starter fra en tom side.